Vinter Getaway
Nyd vinterens stemningsfulde stilhed i Skagen og kombiner oplevelser i den smukke, rå natur med indendørs vinterhygge på firestjernede Color Hotel Skagen og en lækker 3-retters middag baseret på årstidens råvarer i Restaurant Holger.
I vintersmukke Skagen
Sæt tiden og hverdagen på pause og lad Skagen fylde dine sanser. Her venter masser af oplevelser og aktiviteter uanset årstiden - og uanset om du er til natur, kultur eller ren og skær forkælelse.
Med storslået natur lige udenfor døren er det oplagt at snøre vandrestøvlerne og gå på opdagelse. Bag hotellet ligger Skagen Klitplantage, og herfra forgrener der sig ruter og vandrestier gennem klitlandskaber og langs kysten.
Nyd naturens barske skønhed, de brusende bølger fra to have der mødes og nogle af Skagens ikoniske seværdigheder, som Den Tilsandede Kirke og Flagbakken. Tag en naturfolder i receptionen - her kan du finde ruter i Skagen Klitplantage.
Er du mere til byliv, shopping og cafébesøg har Skagen et hyggeligt gågademiljø, hvor spændende specialbutikker ligger dør om dør med kunsthåndværkere, gallerier, design- og modebutikker.
Interesserer du dig for kunst, kultur og historie inviterer byens museer og seværdigheder indenfor til spændende udstillinger og fortællinger om fortiden, Skagensmalerne, deres liv og værker.
Få mere inspiration til oplevelser
Afslapning og forkælelse
Hjemme igen på hotellet venter der afslapning og forkælelse i særklasse.
Skift vandrestøvlerne ud med badetøj og nyd livet i den opvarmede pool i gårdhaven, i spabadet eller den store sauna. Gårdhaven og pool-området er et åndehul for krop og sjæl og her emmer af atmosfære og hygge med masser af lys og terrassevarmere, der indbyder til en stille stund med lune tæpper og varme drinks.
Om aftenen venter skønne kulinariske oplevelser i Restaurant Holger. Her sætter vi det gode liv i centrum og du kan glæde dig til en lækker tre-retters menu baseret på årstidens råvarer.
Efter en god nats søvn vågner du op til en stor og velanrettet morgenbuffet i morgenmadsrestauranten, som er åben fra kl 07.00. Kl.11.00 siger vi tak for denne gang og god rejse hjem.
Ankomst / Afrejse
I juni, juli og august tjek ind fra kl. 15.00.
Andre måneder tjek ind fra kl. 14.00
Afrejse skal ske senest kl. 11.00.
Morgenmad
Hverdage
fra kl. 07.00 - 10.00.
Lørdag og søndag
fra kl. 07.00 - 10.30.
Parkering
Som gæst kan du parkere gratis på hotellets parkeringsområde.
El-biler kan oplades mod betaling. Hør mere i receptionen.