Oplev julemagien på toppen af Danmark
Hold jul i Skagen eller tag på før-juletur i november og december. Julen er nemlig den bedste af alle højtider, og allerede i november begynder stemningen at brede sig. Også i Skagen. Så kom og mærk julestemningen i charmerende Skagen.
Jul i Skagen - en skøn tid i charmerende Skagen, som ofte starter allerede midt i november. Og Skagen kan det hele - mærk historiens vingesus i de smalle gader, nyd skønne vandreture i unikke klitlandskaber, oplev berigende kulturoplevelser på byens museer eller gå på jagt efter fede julegaver som fx spændende kunsthåndværk eller andre specialiteter i byens hyggelige julepyntede gågademiljø.
Julegaveshopping er altid en hyggelig del af julen, men skal naturligvis kombineres med et par pitstop. Nyd smagen af jul, og få en kold juleøl eller varm jer på en kop varm gløgg på en af byens caféer. I kan også sparke stemningen i gang med live rock på Skagen Bryghus, og naturligvis smage på en af deres spændende Skagen juleøl.
I løbet af december byder Skagen også på forskellige julearrangementer, som bidrager til den gode julestemning. Og så er der det fine julemarked i Ålbæk - det største udendørs julemarked i Nordjylland - som igen i år byder på julelys, julegodter og masser af "christmas spirit" for både store og små.
"THANK GOD IT'S CHRISTMAS"
Queen
Julearrangementer i Skagen
Inspiration til juleoplevelser i skønne vinterklædte Skagen.